×
Stongt vegna eftirútbúgving

13.-14. og 19.- 25. novembur er viðtalan stongd vegna eftirútbúgving

PRAKSISBESKRIVELSE: Eyð Tausen Magnussen, praktiserende læge

Beskrivelse af praksis
Placering af praksis: Mýravegur 4, 620 Runavik
Hvilken slags praksis: solopraksis
Hvem: praktiserende læge Eyð Tausen Magnussen
Personale: sygeplejerske Sigbjørg Andreassen
Hvilket lægesystem: Cosmic


Planen er at ansætte en sygeplejerske mere i min praksis således at der mindst hver dag er et sygeplejerske spor, hvor de har selvstændige konsultationer.


Vi er 3 praktiserende læger+personale i samme bygning. Vi kører som 3 solopraksis, men vi spiser frokost sammen og samarbejder ad hoc. Der er ikke et sekretariat.
Vores praksis, lægekonsultation 1, vi har tilsammen 4 lokaler, 3 af dem bruges til konsultationslokaler og 1 rum er en blanding af undersøgelsesrum, skyllerum og depot.
Vi har ikke et sekretariat, hvis folk skal afhente henvisninger etc. skal det være efter aftale eller være ml. 15-16 ved at banke på hos sygeplejersken.
Venteværelset er fælles for alle 3 lægepraksis.
Der er et fælles UL-apparat.
I uddannelseslægens kontor er der briks, håndvask og alle almindelige remedier til at undersøge en patient med.

Det daglige arbejde:
Vi bestræber os på at uddannelseslægen ser mange forskellige typer patienter. Patienterne visiteres til Uddannelseslægen efter deres uddannelsesniveau og efter hvad vi har aftalt i din individuelle uddannelsesplan.
Vi har telefontid fra 8-10 alle dage, sygeplejersken telefonvisiterer, vi har tilsammen 8 akutte tider pr dag, resten er aftalte tider.
Vi giver selv vores patienter en ny tid.


Arbejdstid for uddannelseslægen:
40 timer om ugen, fra 8-16, tager første patient ind kl 8.30.
Beskrivelse af dagen:
Frokostpause fra 12-13, evt 15 min kaffepause omkring kl 10.
Klokken 15 afholdes 30 min supervision – men meget af supervisionen i dagligdagen er også ad hoc ved at uddannelseslægen banker på hos tutorlægen.

Vi bestræber os på, at der ikke er overarbejde. Kommer det utilsigtet afspadseres det 1:1 inden du stopper i klinikken.


Patientantal i timen for uddannelseslægen:
KBU-læger ser max 3 patienter i timen.
Introlæger forventes at kunne se 4 patienter i timen efter 1-2 måneder.
Fase 1, 2 og 3 læger har 15 minutters konsultationer.
Ved sygdom skal du ringe hurtigst muligt til akuttelefonen i klinikken som altid svarer, telefonnummar 784013 eller ringe personligt til tutorlæge.


Ferie aftales helst før start på din stilling.


Den første tid på klinikken:
De første dage sidder du med hos din tutorlæge samt ved sygeplejersken med henblik på almen introduktion, papirgang, at få indblik i lægesystemet på computeren og meget andet praktisk.
Der ligger ofte et par kursusdage i starten af din ansættelse, så i løbet af de næste to uger fortsætter dette mønster, dog afbrudt af stigende antal egne patienter efter evne.
Efter to til tre uger afsætter vi tid i kalenderen til at lave en fælles forventningsafstemning for den tid du er i klinikken og ud fra dette laver vi sammen en individuel uddannelsesplan for dit forløb.
For hver type uddannelseslæge følger vi det tilhørende uddannelsesprogram og følger de evalueringsmetoder som er foreskrevet. Uddannelseslæge og tutorlæger har et fælles ansvar for at det gennemføres.

Midtvejssamtalen planlægges efter ca. 3 måneder