13.-14. og 19.- 25. novembur er viðtalan stongd vegna eftirútbúgving
Introbrev til KBU-læge og praksisbeskrivelse til Lægekonsultation 2 i Vágum
Vi er en af to lægepraksisser i Vágum. Vi er som udgangspunkt organiserede som to solopraksisser, men har tæt samarbejde og tager det akutte i den anden konsultation når der er ferie, afspadsering eller sygdom i den anden praksis. I vores praksis består personalet af mig som speciallæge og to fastansatte sygeplejersker, der er ansat henholdsvis i brøk 0,8 og 0,4. Vi har i skrivende stund 1680 borgere i vores praksis.
På din første arbejdsdag starter vi med en introsamtale, og i den første uge vil vi afholde nogle undervisninger med centrale emner i almen praksis, som vi mener er vigtige at kende til i arbejdet i vores praksis.
Arbejdet i praksis
Som basislæge er du nybegynder i faget almen medicin, så vi regner med at en gradvis indføring i arbejdet er hensigtsmæssigt. Derimod er det vigtigt for at få indblik i arbejdet i praksis, at du ser patienter selvstændig også. Vi foreslår at du i starten får patienter med akutte, ikke livsfarlige symptomer, hvorefter vi bygger på derfra, især med fokus på de kompetencer, du skal opnå ifølge målbeskrivelsen/logbogen. Dette punkt kommer vi også at snakke om i introsamtalen.
Arbejdstiden:
Praksis er åben mellem kl. 8.00-16.00 alle hverdage.
Evaluering/supervision:
Evaluering vil foregå som vejledt i målbeskrivelsen. Vi har sat tid af, i dit arbejdsskema til supervision. Du er selvfølgeligt altid velkommen at komme med akutte spørgsmål. Udover de obligatoriske evalueringssamtaler og arbejdet i logbogen, vil vi foreslå at du sætter dine notater til godkendelse (i Cosmic). Især de notater, der er relevante til aktuelle læringselementer/kompetencer.
Ferie og kursus:
I overensstemmelse med din ansættelse har du har ret til både ferie og at tage på kursus. Det står dig frit at tage den ferie, som du har ret til. Dog er det vigtigt, at der varsles i god tid. I forhold til frivillige kurser, kan vi desværre ikke finansiere disse.
Vagt:
Der er ikke krav om vagtarbejde i basisuddannelsen. Hvis du har lyst, er du velkommen med på en følgevakt, for at se denne del at arbejdet i almen praksis.
Logbog:
https://uddannelseslaege.dk/
Cosmic:
Login: For at arbejde i Cosmic får du tildelt en personlig adgang til vores praksis. Udover det skal du også have adgang til Citrix. Citrix er et IT-arbejdsmiljø under Elektron. Disse adgange skal rekvireres af uddannelsesudvalget på Landssygehuset inden du kommer. Det ville være godt, hvis du har mulighed for at tjekke, om dette er gjort inden du møder første dag.
Usignerede data (Ctrl-alt-u): Færdige notater skal signeres. Vi forventer, at du løbende klikker under usignerede data, for at afslutte de notater som du har gemt, og for at signere og følge op på svar på undersøgelser og andet, du har rekvireret.
Recepter/medicinliste: Varighed skal registreres omhyggelig i overensstemmelse med planlagt behandling. Ordination af varighed “indtil videre” bruges kun til fast medicin. Medicinlisten skal kun indeholde aktuelt medicin, inkl. aktuelt PN-medicin.
ICPC: I vores praksis bruger vi ICPC-kodning af alle notater. Dette kan lyde overvældende, men det er det ikke når du er kommet i gang med det. Redskaber og information om dette findes hos kiap.dk og i selve notatskabelonen til almenpraksis. En undervisningsseance om dette bliver afholdt første dag af dit ophold.
Henvisninger:
Henvisninger ud af huset, til sygehus og lignende, skal konfereres med tutorlægen inden disse afsendes.
Afhængighedsskabende medicin:
Ordination af afhængighedsskabende medicin skal konfereres med tutorlægen inden disse ordineres.
Antibiotika:
Vores praksis vil gerne have et sundt antibiotikaforbrug. Ved tvivl om indikation for antibiotika skal det konfereres med tutor.
Hjemmeside:
Vores hjemmeside er https://minlaekni.fo/vaga-laeknadomi/. På hjemmesiden er der information om praksis og mulighed for at forny recepter og booke tid.
Mad:
Det er ikke nødvendigt at medbringe madpakke. Vi serverer brød og pålæg til frokost.
Særlige færdigheder du kan opnå i vores praksis:
Blodprøvetagning EKG-tagning Spirometri Blokader Småkirurgiske indgreb GU Ultralydsskanning Introduktion til samtaleterapi Introduktion til kvalitetssikring i almen praksis
Vi glæder os til at møde dig, og håber at du får en god og lærerig tid i vores praksis.
Med venlig hilsen
Djóni S. Joensen, speciallæge i almen medicin.